mandag den 6. januar 2014

Året der gik

Bloggen har stået stille siden slut december. Jeg trak stikket ud og nød en jul uden arbejde, og knoklede så igennem over nytåret. Det vil sige at jeg var på arbejde nytårsaften, imens mand og børn var hjemme og hygge sig alene. Mærkelig fornemmelse, men vi havde faktisk en god aften med patienterne og deres forældre, og der var tid til grin og hygge imellem pligterne.

Januar er proppet med fødselsdage i vores familie, så den kommer helt sikkert også til at gå hurtigt. Desuden har jeg fået vanvittigt mange vagter, og det trækker tænder ud.

Derfor er bloggen også kommet i anden række, men jeg har da også funderet over 2013 som så mange andre.

2013 var et dejligt år når jeg ser tilbage! Første halvdel var jeg stadig på barsel(suk, hvor blev den tid af). Jeg nød det i fulde drag. At se K blive større og lære mere og mere. Marts måned bød på en fantastisk rejse til Thailand, hvilket jeg stadig mangler at skrive om(!).

Og så fylder den fantastiske sommer en del på billederne og i min hukommelse. Den var varm, varm, varm. Der var gentagende ture til stranden, mange aftener på terrassen og bad i haven. Ungerne elskede det, og ihhh hvor jeg håber på endnu en sommer som den! I juli blev K et år, og endnu engang sad vi ude til sent. I august var vi på ferie ved Cannes, og det var en fantastisk ferie(sjældent har jeg slappet så godt af). Arbejdslivet startede dog også igen, og det startede godt.
Dog er der personale flugt og dårlig trivsel på jobbet. Vi bliver kørt hårdt, og de mange vagter er hårde for familien. Jeg drømmer også om jobskifte, og gerne til en hel anden branche, men præcis til hvad er så forbandet svært at sætte fingeren på. Jeg har fået at vide at jeg muligvis stadig har bækkenløsning(har mange smerter i hofterne) og at K har været hypermobil og endnu ikke helt kan gå, har ikke hjulpet på ryg og hofter. K har gået til træning hos en fys og det går rigtig godt. Hun kan snart gå og snakker derud af, det gør mig så glad:)


I 2014 drømmer vi om godt vejr. Vi drømmer om tid sammen som familie og om at få solgt vores hus og flytte i noget større. Ikke let i storkøbenhavn pga. priserne, men jeg tror på det! Jeg glæder mig til at K lærer at gå, og det bliver spændende hvordan A tager det at flytte, og være i skolegruppe uden sine venner(alle hans venner starter skole til sommer). Jeg fylder rundt til sommer, 30 år! Og det skal fejres med en havefest, og så drømmer jeg om en tur til New York. Det er 10år siden jeg var der sidst og det er jo ALT for lang tid siden! Jeg drømmer om at blive optaget på en ny uddannelse eller skifte job.
Sidst men ikke mindst drømmer jeg om at tabe mig! Med 10kg ekstra, fra før jeg fik A for 5 år siden(forbandede graviditetskilo), skal der ske noget. Jeg håber at have smidt en del inden min fødselsdag;)

Men først står den på A's fødselsdag på fredag - min skønne dreng bliver 5år<3

1 kommentar:

  1. Først og fremmest: Tillykke med A i morgen!!
    Derudover vil jeg bare sige, at jeg så godt forstår dig mht karriere/jobskifte. Jeg håber du finder en afklaring med, hvad du har lyst til. Jeg har ikke fortrudt ét sekund, at jeg er begyndt at studere (måske jeg fortryder når karaktererne kommer ;)) Og med smerter i hofterne, så er det måske også en god ide med noget andet. Du skal jo holde mange år endnu søde dig.

    Kh

    SvarSlet