tirsdag den 1. oktober 2013

Nu nævner jeg det

Jul.

Av, av, vil nogen måske tænke, men den nærmer sig... sådan da.

Jeg synes det er skønt at der stadig er masser af grønne blade på træerne og forholdsvis lunt i luften, men om vi vil det eller ej, så nærmer vinteren sig. Og dermed også julen. Og med julen følger hele december måned. Og med december måned følger... pakkekalenderen!

Jeg elsker julen, og jeg elskede at få pakkekalender som barn. Derfor skal min søn også have en igen i år. Men det er svært til drenge, og bliver sværere jo ældre de bliver.
De sidste par år, har biler og legemad været gode gaver, men nu er han ved at blive stor og der skal noget andet til. Jeg vil af princip ikke købe noget som bare er til at smide ud, og jeg vil heller ikke give en halv milliard for det.

Men lucky me! Efter en hyggelig frokost med hende Kira, tøffede jeg lidt rundt og osede i butikker, og her faldt jeg over disse skønne ting.



Vi har altid været MEGET glade for Djeco. Vi har vendespil, puslespil, spil og farver derfra, og alt er en fantastisk kvalitet. Alberts Ridderborg er også fra Djeco og den kan du se i mit indlæg - deleværelse.

Så jeg elsker altså at finde en masse små guldkorn fra Djeco, og når prisen så også passer godt til en pakkekalender PLUS at hver pakke kan deles op i flere pakker, så bliver mor her altså glad!

Se nogle fine sager jeg fandt!
Tegneskabeloner af biler og drager - perfekt når man elsker at tegne, men ikke altid er ligeså god som man gerne ville være.




Tatoveringer med farlige motiver!




Og fold selv robotter og papirsflyvere:)







Og der var masser af andet godt! Tegnespil, Gæt en fejl spil, maling, puslespil osv. Og der var selvfølgelig tilsvarende varer til pigerne;)

Til lidt mindre børn kan jeg varmt anbefale disse farver. De har de skønneste klare farver på papiret, dækker godt så unger ikke bliver trætte af at farve, og er lette at vaske af hvis de kommer på bordet. Geniale!




Du kan blandt andet købe Djeco hos Lirum Larum Leg eller hos Barnlil, og så tjek lige deres fine hjemmeside, bare for hyggens skyld;)





2 kommentarer:

  1. Ja det skulle jo komme på et tidspunkt, og jeg er altid sent ude... Jeg plejer at komme noget i sokken - ikke hver dag, for her kan nissen nemlig også drille i stedet for ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pakkekalender er måske heller ikke dækkende, for hos os er det også en julesok hvori der ligger en gave hver morgen. Et kæmpe hit. I weekenden ligger der oftes kun en godte, da bedsterne gerne vil give adventsgaver, så jeg skal reelt kun finde gaver til hverdagene:)

      Slet