lørdag den 28. september 2013

Ticket to Heaven

I torsdags var jeg til et fint lille event hos Ticket to Heaven i deres koncept store i Vedbæk. Det var en fin lille komsammen, med plads til børn og til at kigge på tøjet.

Vi fik et godt kig på deres varer, herunder deres fantastiske flyverdragter som jeg har skrevet om her, men også deres nye fantastiske skitøj i deres nye stretch kvalitet - 2 Way Stretch.
Det er en blød og tynd metervare, der eftersigende skulle være ligeså stærk som de andre metervarer de bruger, men samtidig super fleksibel. Skitøjet starter først i str.116, og selvom A er høj og bruger 116 i almindeligt tøj, var det alt for stort (som altid med T2H). Så husk at gå en størrelse ned hvis du overvejer skitøj til ungerne!





Vi fik også et kig på deres nye babykøredragter, som er super lette og varme, i friske farver. De kan lynes op i benene og lynes sammen til en kørepose, hvilket altid er smart, og så har de ombuk på ærmerne.





Der er kommet en del knald på farverne, hvilket på nogle punkter er rigtig fint. Jeg synes f.eks. at den blå farve er rigtig god til store drenge, men jeg synes nu at deres mere afdæmpede flyverdragter, som f.eks. Othelloen i den matte kvalitet, og de klassiske Baby Baggie i navy, army og lilla er finest.


Og nårrr ja! Så har de altså vundet Bäst i test i Sverige, og det forstår jeg altså godt! For det er nogle virkelig gode flyverdragter, som jeg til hver en tid vil anbefale.

Så overvej lige at tjekke deres overtøj ud, hvis du skal finde vintertøjet snarest!

(For god ordens skyld - indlægget er IKKE sponsoreret;))




Ingen kommentarer:

Send en kommentar