fredag den 30. august 2013

Wheat flyverdragter

Som skrevet i mit meget lange indlæg om flyverdragter, så prøver vi i år Wheats flyverdragter.

Imens jeg en dag gik i Illum og "bladrede" i de dragter jeg kender, faldt jeg pludselig over Wheats nye dragter. Først var det den smukke lyngfarvede dragt der fangede mit øje, men det hjalp også på det, at mærke hvor blød, let og lækker den er.


Lillemusen er ikke helt stærk på benene endnu, så hun har brug for en dragt hun kan bevæge sig rimelig frit i. Derfor valgte jeg at kigge nærmere på Wheat dragten på grund af dens lethed. Den har  2 lynlåse(dog ikke lige lange, hvilket jeg er fortaler for), men trods alt mulighed for at åbne godt op. Inden i er der blød fleece og glat foer, hvilket også er som det skal være. En rigtig fin dragt.

Dragten virker stærk, og med et vandsøjletryk på 10.000mm og åndbarhed på 10.000g/m2/24t så bør den være en god konkurrent til de mange andre dragter.


Jeg kan jo lige forklare, at når en dragt har et vandsøjletryk på 10.000mm, betyder det at den kan holde vandet tilbage fra en søjle på 10.000mm.
Åndbarheden handler om hvor meget fugt der transporteres ud af dragten på 24timer. 10.000g/m2/24t betyder at der kan transporteres 10 liter fugt ud af dragten per kvadratmeter per 24 timer.

Hvor stærk og varm dragten er, må jo komme an på en prøve når kulden rammer sådan rigtigt. Jeg er i hvert fald spændt på om den lever op til forventningerne, når man nu prøver et nyt mærke.
Lige meget hvad, så går den underskønne lyngfarve(som er tydeligst på ovenstående billede), fantastisk med de fine huer fra Poppy Rose tidligere kollektioner og den bløde MarMar leo hue, og både lyng og brun klæder K's brune øjne noget så smukt.


Storebror er så heldig at han også har fået en smuk mørk navy dragt. Den er lidt anderledes end babydragten, med én lynlås og rib i ærmerne og forstærkede knæ. Den skal nok komme på sin prøve i børnehaven! Begge dragter har gummikant forstærkning i buksekanten og gummi skostropper, og babydragten har forstærkning i rumpen og den store dragt på knæene.



Kender I Wheats flyverdragter?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar