tirsdag den 25. juni 2013

Nye kollektioner - hvad byder vi børnene?

Jeg kan ikke lade være med at se, at der hist og her dukker sneak peaks op af de kommende AW13 kollektioner indenfor børnetøj. Og jeg synes det er så spændende! Ville ønske at jeg også kom med på messerne og fik lov at gramse på alt det nye, følge tendenserne på tættere hold og måske kunne lære at lægge garderobe strategi som søde Fie;)

Det gør jeg garanteret ikke efter dette indlæg... Darn it!

Jeg kan nemlig ikke lade være med at undre mig over den hype, og fuldstændige ukritiske holdning der kan være omkring forskellige børnetøjsmærker. Smag er forskellig og meget subjektivt, men når noget tøj nærmest griner barnet op i ansigtet så synes jeg det er synd. Der er flere mærker der mestrer at lave det smukkeste tøj til børn, men samtidig skaber noget (i mine øjne) så lidt kønt, og så lidt "barnligt" at man næsten ikke kan være det bekendt. Og så er der også noget der bare er grimt i mine øjne...

Jeg er ingen modeekspert, men ligesom med voksenmoden, behøver man jo ikke følge med på alt bare fordi et ellers "godt" mærke har skabt det.

Se f.eks. her:
Soft Gallery // Mar Mar // Stella McCartney Kids // Mini Rodini x 2

Selvfølgelig er noget af tøjet karikeret for at understrege f.eks. Mar Mars kollektion for AW13, men tøjet klæder vel de færreste... og drengene fra henholdsvis Stella McCartney og Mini Rodini... arhmen helt ærligt! Ville aldrig klæde min knægt i en pony t-shirt(fattede heller ikke SMC's hesteprint til piger?!) eller fesen kort jakke.
Mange af mærkerne er også klart stærkest på pige siden, og det dominerer stadig tydeligt. Drengenes outfitts bliver let feminine og tøsede, og det er så ærgeligt.

Jeg er VILD med det meste i Soft Gallerys kollektioner, men jeg synes også at den lidt dystre stemning kan hænge tungt over børnene, om end det er smukt i voksnes øjne. Børnetøj skal vel ikke være voksentøj i børnestørrelse eller?!

Det skal dog absolut ikke være negativt det hele! 

Samme mærker som bliver vist ovenover, har også præsteret nedenstående. Hurra for det! Jeg bliver aldrig den helt store Mini Rodini fan(der er langt imellem de fede ting i min optik), men Pingvinen er nu meget sød, ligesom jeg er glad for SS13 blowfish t-shirten vi har. De skal dog have thumbs up fordi de tør bruge farver, og gør det sjovt for børnene.

Mar Mar // Stella McCartney Kids // Mini Rodini // Soft Gallery

På første billede kommer Mar Mar's udtryk til sin fulde ret, med de fine puffede vingeærmer. Sikkert ikke pænt til alle piger(det kræver selvkritik, eller øje for hvad der klæder ens barn), men til en skønhed som pigen på billedet, ser det jo flot ud. De mørke efterårsfarver på Soft Gallerys model er så lækre, og dette sæt er kun et af flere super flotte sæt. Endvidere har Soft Gallery også præsteret flere lyse efterårs modeller, og det er ret fint! Stella kjolen er også super yndig, og vi har også den prikkede kjole fra AW12 liggende klar i skuffen til K. Modellen er især fin til små piger synes jeg. Strømpebukserne med vampyrer(?) på, er en fint touch, jeg ville dog nok bruge dem til en anden nederdel eller kjole.

Hver mand(kvinde) sin smag, men jeg er gladest for børnetøj som understreger mine børns personlighed, ikke tøj som kommer gående med dem. Tøj der er behageligt, brugbart og som holder i kvaliteten. Det må ikke være for dystert, det synes jeg ikke klæder børn, men skal derimod være inspirerende. 

Der er flere items som jeg ville ønske klædte mine børn, men ikke alle farver og modeller duer til dem, og det lærer man jo hen af vejen.

Gad vide om jeg nu er blacklistet når det kommer til børnemode verdenen?

Hvad er jeres holdning til børnetøj?! Sig frrem:)





2 kommentarer:

  1. Jeg er meget, meget enig i dine holdninger! Det er bestemt en fin balancegang ml. designeres evne og ønske om at vise flotte (voksne...) detaljer - til daglig praksis brug af børn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og selvfølgelig skal designerne have plads til at udfolde deres kreative sider, men vi skal også kunne være det bekendt mod vores aller kæreste. Men det er virkelig en hårfin balance, jeg synes bare at tendensen er, at det bliver mere og mere aparte og voksent.

      Slet