søndag den 16. juni 2013

Fri for mobberi, Børnestafetten 2013

Igår var vi til Børnestafetten i Fælledparken. A deltog, og stillede op sammen med 3 andre unger på et hold. Vejret var heldigvis rigtig godt og børnene i godt humør.

Albert var så heldig at få et par løbesko af sin mormor(som selv elsker at løbe) og da han stak fødderne i dem, udbrød han "Ahh hvor er de behagelige!". De er vidst også noget mindre stive i det end hans New Balance, og så er de super seje fordi de faktisk matcher hans fars løbesko i farven;)



Idéen med Børnestafetten er, at alle børn støtter hinanden i at løbe(dermed en stafet) og alle får derfor en medalje. Det er en del af Mary Fondens projekt om Fri for mobberi. Det projekt kører de i A's børnehave, hver dag i Storgruppen. De taler ud fra et materiale som institutionen har bestilt hjem. Både børn, forældre og pædagoger er glade for det og ønsker at integrere det i børnehaven fremover.

Børnene lærer hvad det vil sige at mobbe, og hvordan man undgår det. De lærer selv at løse deres konflikter og sige til og fra. Desuden "masserer" de hinanden hver dag, da undersøgelser viser, at dem man rører, mobber man ikke. Jeg synes det er tydeligt at A har lært noget, og jeg er glad for at det ikke kun er ren, Kumbaja/"Vi skal alle være venner", men at man også lærer at sige nej på en pæn måde, når nogen spørger om de må være med i en leg, men man leger ligeså godt. Derudover får børnene en Bamseven, som de kan tale med og trøste sig hos, hvis der er noget der er svært.

Nedenunder ses nogle af de plancher børnene taler ud fra. Meget politisk korrekt og næsten som en karikatur af "Gogger"(tjek den mandlige musikpædagog;)).


Nå, nok om det. Da A's Far og Mormor er dygtige løbere og bl.a. deltager i Powerade Halvmarathon, var det også sjovt for A, selv at løbe i "Fælleren". Og da vi havde medbragt mad og drikke, blev det til en hel picninc.



Alle børn fik en t-shirt og en medalje, og efter løbet var der balloner, mælk og æbler(desværre ikke nok til dem der løb sidst, hvilket vil sige A!), Tatoveringer med Bamseven, ansigtsmaling osv.
Bubber var konfrencier og Kathrine fra Lille Nørd spillede, og Mikkel og Sofie fra Ramasjang var der også.


A får medalje.


Nårrr jo, og så uddelte hende her medaljer;) Albert var dog ikke sådan at imponere og ville derfor heller have af Mikkel eller Bamseven.


Det var en skøn dag og jeg vil klart anbefale at man melder sig til næste år!

2 kommentarer:

  1. Jeg håber F kan komme med næste år. Vi overvejede i år, men tror ikke rigtig han ville løbe den km. Måske er han mere moden til det næste år. De kører også Fri for mobberi i vores børnehave, og det er bare så godt. Skolen der overtager børnene siger også, at de tydeligt kan mærke at det giver gevinst på den front. Det er skønt at høre.

    SvarSlet
  2. Fedt at høre at der er flere der er glade for projektet. Selvfølgelig løser det ikke alle problemer, men det er et fint initiativ.

    Vi var heller ikke sikre på om A ville løbe, men det var meget motiverende med alle de andre børn der løb. Der var dog mange, inkl. A, der lige fik et "lift" på fars skuldre et par hundrede meter;)

    SvarSlet