lørdag den 8. juni 2013

Daim Muffins med Hindbær

Om lidt skal vi over og hygge, og spise hos vores naboer. De er ikke vores naboer, men næsten. Vi bor i samme slags rækkehuse, bare i forskellige rækker, og vores børn er bedste venner, det er så hyggeligt!

I dag skal vi grille med et slags amerikansk tema. Spareribs, coleslaw, majs osv. Til dessert skal vi have is, og så fik jeg lige lyst til at prøve at lave nogle Daim muffins.



De blev rigtig gode og smager skønt.

Opskriften kommer her:
 50 g blødt smør
½ dl sukker
½ dl brun farin
1 æg
2 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
1 dl sødmælk
3 dl hvedemel
ca. 100 g Daim chokolade
en håndfuld friske hinbær, halverede.

Først røres smøret og sukkeret/farinen sammen og dernæst tilsættes æg, og det piskes til en luftig masse.







Daimen hakkes og blandes med mel, bagepulver og vanillesukker. Det hældes i smørmassen og røres igennem. 

Herefter tilsættes mælken og der røres!








Til sidste tilsættes de halverede hindbær, som forsigtigt vendes i dejen.




Dejen fordeles i forme og bages på 175grader(varmluft hos mig) ca.12-15min til de er let gyldne!




Et voila!







Velbekomme;) Det er så nemt og tager ca. 10min at "klaske" sammen. Mums.

3 kommentarer:

  1. Nøj de ser gode ud, dem skal jeg da prøve i weekenden :)

    SvarSlet
  2. De smager også rigtig godt, og de er jo så lette at lave. God fornøjelse;)

    SvarSlet
  3. Hej Maria,

    De ser rigtig gode ud. Hvor mange kommer der ud af opskriften?

    SvarSlet